Glad og stolt kronprins Frederik hjalp kronprinsesse Mary
Som en del af det officielle besøg i Indien åbnede kronprinsparret sammen med udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen sølvudstillingen “Silver Treasures from Denmark and India” på Nationalmuseet i New Delhi.
Kronprinsesse Mary klippede den grønne snor
Kronprinsesse Mary klippede den grønne snor, og dermed var udstillingen officielt åbnet.
Kronprinsen kiggede stolt på, da Mary første saksen, og han hjalp i øvrigt med at holde silkesnoren, så den var lige til at klippe over.
Sølvudstillingen fremviser indiske og danske sølvhåndværkstraditioner, og i åbningen af udstillingen deltog kronprinsparret i en såkaldt lampetændingsceremoni, der er en traditionel indisk ceremoni, som regnes for at bringe lykke.
Stærkt samarbejde
Udstillingen er blevet til i et samarbejde mellem Museum Kolding og det indiske nationalmuseum, og er en særlig aktivitet under kulturudvekslingsaftalen mellem Danmark og Indien, der blev underskrevet under premierminister Narendra Modis besøg i Danmark i foråret 2022.