God nyt fra prinsesse Marie og prins Joachim: Nu er det sket
Prins Joachim og prinsesse Marie har nu fået solgt deres imponerende bolig, palæet på fashionable Emiliekildevej i Klampenborg.
Salget bekræftes af oplysninger i Tinglysningen, og Joachim og Marie kan glæde sig over, at salget har indbragt 44 millioner kroner.
Det er ifølge Se og Hør en 47-årig topdirektør, der har overtaget de 344 kvadratmeter, som boligen på den over 2500 kvadratmeter store grund nær Øresund byder på.
Joachim og Marie klar til nyt eventyr
Prins Joachim og prinsesse Marie har haft palæet på Emiliekildevej siden 2014, og dengang blev det deres for 34.500.000 kroner.
Lige nu er Joachim og Marie med deres børn på Chateau de Cayx i Frankrig, og herefter venter der familien et nyt eventyr i Washington D.C. i USA.
Prins Joachim skal fra 1. september være forsvarsindustriattaché i Washington.