Grev Nikolai nyder sommeren i Sydfrankrig: Har særlig ejendel fra farfar med
Det har været en begivenhedsrig sommer for grev Nikolai.
Foruden at han har rejst en del rundt til arrangementer i kraft af sin jobtitel som model, så har han også afsluttet sin uddannelse på Copenhagen Business School.
For tiden nyder han sommeren.
På Instagram afslører han i flere stories, der forsvinder efter 24 timer, på en række billeder, at han nyder sommervejret i Sydfrankrig.
Samtidig har han også delt, at han har en helt særlig bog med til at slå tiden ihjel med på sin ferie.
For grev Nikolai har nemlig en af sine farfars bøger med.
Bogen er på omslaget dekoreret med afdøde prins Henriks monogram.
Grev Nikolai har også slået op på en side i bogen, hvor der er et billede af prins Henrik i en alder af 27 år.
Han skriver, at det er en bog, som er lavet af prins Henrik, som han skal læse under sit besøg i Sydfrankrig.
Det er ikke uvant for familien at feriere i det franske, der jo var prins Henriks andet hjemland.
For grev Nikolai har med sin far prins Joachim besøgt det franske slot Châteu de Cayx flere somre.
Châteu de Cayx ligger i den franske by Cahors.
Nikolai er jo også greve af Monpezeat, som er navnet på den franske herregård, der i årevis var prins Henriks familie.