Grev Nikolai og Benedikte Thoustrup dukkede op til modeshow igen: Hilste på en særlig person
Grev Nikolai og Benedikte Thoustrup dukkede endnu engang op til modeshow i anledning af Copenhagen Fashion Week.
De var begge klædt i tøj fra designer Mark Kenly Domino Tan fra top til tå og var spændte på at se designerens show.
Og til showet hilste grev Nikolai på en helt særlig person, som har haft stor betydning for hans modelkarriere.
Det var nemlig Bente Lundquist indehaver af modelbureauet Scoop Models.
Det var hende, der så modelpotentialet i grev Nikolai for år tilbage og spurgte ham, om han ikke kunne tænke sig at blive model.
Nu er grev Nikolai i fuld gang med sin modelkarriere og nyder modeugen i København sammen med kæresten Benedikte Thoustrup.
Og for hende er det noget helt særligt, fortæller hun til BILLED-BLADET:
- Det er første gang, så jeg nyder det virkelig, siger hun og understreger, at stemningen er helt fantastisk.