Grev Nikolai og Benedikte Thoustrup lader kærligheden blomstre i London
Der er tydeligvis masse af amoriner i luften i London. I hvert tilfælde der hvor 25-årige grev Nikolai og kæresten Benedikte Thoustrup, 26, bevæger sig.
Forelskelsen lyser ud af parret på den sødeste video, Benedikte Thoustrup deler på sin Instagramprofil.
“First day” in London skriver hun til det fine opslag og antyder dermed, at der kommer flere af slagsen.
Dage i London hvor kærligheden kan blomstre.
Et powerpar
De to mødte hinanden på Herlufsholm Kostskole i Næstved, hvorfra de begge blev studenter i 2018 for siden at uddanne sig videre på Copenhagen Business School.
Fredag 17. januar fremgik det af Benedikte Thoustrups Instagram, at parret var sammen i København, men 21. januar har de så første dag af flere sammen i London.
Grev Nikolai er en efterspurgt model og kæresten Benedikte Thoustrup er efterhånden lige så kendt, og parret er – også i udlandet – et rigtig powerpar.
I England har mode-og livstilsmagasin "Tatler" tidligere skrevet en artikel om Nikolais ”glamourøse kæreste” Benedikte.
Om der er modeljobs involveret i besøget i London afsløres ikke på den romantiske Instagram-video.
Men grev Nikolai ”afslører” med et forelsket klem, at kærligheden blomstrer.