Grev Nikolai og Benedikte Thoustrup sammenlignes med superstjerner: Det sætter hun ord på
Grev Nikolai og kæresten Benedikte Thoustrup er efterhånden ikke kun kendte ansigter i Danmark.
De har begge gang i en modelkarriere, der har vakt opsyn i store dele af verdenen.
I et nyt interview med spanske Hola Fashion bliver grev Nikolai og Benedikte Thoustrup sammenlignet med to superstjerner.
Interviewet handler selvfølgelig meget om Benedikte Thoustrups stil, og det er både hende og grev Nikolais stil, der refereres til, da spørgsmålet falder.
For intervieweren sammenligner dem med ægteparret David og Victoria Beckham.
Spørgsmålet er, om grev Nikolai og Benedikte Thoustrup koordinerer deres looks, så de matcher, på samme måde som David og Victoria Beckham gør.
Men ifølge Benedikte Thoustrup sker det faktisk ret naturligt.
- Det er faktisk ret improviseret. Jeg kan virkelig godt lide, når vi ender med at matche hinanden, men det er ikke en planlagt strategi som David og Victoria Beckham. Det sker organisk, når vi vælger vores looks. Jeg elsker, hvordan det afspejler vores sammenhæng og fælles stil, selv om det ikke er noget, vi har planlagt på forhånd, fortæller hun i interviewet.
Hun kommer også ind på parrets deltagelse i både Fashion Week i henholdsvis København og Milano.
Lige som at hun sætter ord på, at hun og grev Nikolai godt kan lide at rejse og opleve andre kulturer sammen.