Grev Nikolai og Benedikte Thoustrups private klip afslører nyt
Grev Nikolai er sammen med kæresten Benedikte Thoustrup i Australien, hvor de tidligere har boet og studeret.
Her har de fejret jul, og har fået dejligt selskab af Benediktes lillesøster Regitse. Parret har været rundt omkring i Australien, og har bl.a. besøg dronning Marys hjemstavn, Tasmanien.
Senest har man kunne se på grev Nikolais story på Instagram, at de var nær Brisbane. Men nu ligner det, at parret befinder sig i Sydney - på Benediktes Instagram ser det i hvert fald ud til, at de tidligere på dagen har været ved Sydney Opera House.
Nogle timer før vi herhjemme i Danmark hopper ind i 2025, har grev Nikolai allerede taget hul på det nye år.
På Instagram deler han vilde billeder fra nytårsfejringen down under.
Hen over himlen kan man se det smukkeste fyrværkeri i rødlige nuancer. Også Benedikte Thoustrup har delt billeder fra det flotte fyrværkerishow.