25. nov. 2024
Af Pelle Rigtrup, Julie Lund Rosenfeldt Isen

Grev Nikolai udpeger sine tre yndlingssteder i København: Ét sted vækker opsigt

Grev Nikolai.
Grev Nikolai.
Foto: Lars H. Laursen
I et nyt interview afslører grev Nikolai sine yndlingssteder i København - og særligt ét af stederne er opsigtsvækkende.

Der er ingen tvivl om, at grev Nikolai elsker at rejse verden rundt.

For tiden er han i Australien med kæresten Benedikte Thoustrup, og parret har da heller ikke lagt skjul på, at de drømmer om at se meget mere af verden sammen.

Grev Nikolai nyder dog også at være hjemme i Danmark, men hvor foretrækker han egentlig at tilbringe tiden i den danske hovedstad?

Det afslører han i et interview med ur-firmaet IWC Schaffhausen, hvor han bliver bedt om at nævne sine tre yndlingssteder i København.

Og særligt ét af stederne vækker opsigt.

- Jeg nyder at gå tur på Kastellet, et gammelt fæstningsværk. Tivoli er også et dejligt sted. Det er sjovt for alle aldersgrupper og ligger perfekt i hjertet af København. La Banchina (en café ved vandet på Refshaleøen, red.) er en lille oase fuld af liv om sommeren. Jeg tager ofte derhen med mine venner for at hænge ud ved vandet og svømme.

Mens både Kastellet og Tivoli er meget velkendte steder, så er det nok ikke alle, der kender til caféen La Banchina.

På nettet kan man læse, at caféen har fokus på grøntsager og skaldyr - og så har de blot 16 pladser. Derudover har de en træfyret sauna samt en udsigt over Københavns Havn.

Læs mere om: