Grev Nikolais nye billede sætter spekulationerne i gang: Mon ikke de var der sammen?
Der har været fint dansk royalt besøg hos BridgeClimb Sydney i Australien for ganske nylig.
Grev Nikolai har i en Story på sin Instagramprofil budt på et billede af sig selv på toppen af den ikoniske bro Sydney Harbour Bridge midt i den australske storby Sydney, hvor han og kæresten Benedikte bor og studerer.
Kronprinsesse Mary og børnene prins Vincent og prinsesse Josephine har det meste af december været på juleferie i Australien, og de har såmænd også været en tur oppe på Sydney Harbour Bridge.
Både Nikolai og Mary og tvillingerne på brovandring
Mary og tvillingerne har virkelig hygget sig i Sydney, hvor de altså har haft muligheden for at støde ind i grev Nikolai og hans kæreste Benedikte Thoustrup.
Eventudbyderen BridgeClimb Sydney har i hvert fald på deres officielle Instagramprofil skrevet, at de har haft royalt besøg af Mary og Vincent og Josephine.
Og det er da ganske pudsigt, at Mary og tvillingerne og også grev Nikolai har været på samme brovandring i højderne her for ganske nylig.
Det er klart, at mange nu spekulerer i, at Nikolai nok har mødt sin fætter Vincent og kusine Josephine samt kronprinsesse Mary i forbindelse med turen til Sydney Harbour Bridge.