Greve Ingolf og grevinde Sussie kan mærke det: Denne følelse fylder dronning Margrethe
For greveparret af Rosenborg er det en glæde at følge det nye kongepar, kong Frederik og dronning Mary, i deres virke, og de føler sig lige så forbundne med dem som med den afgående regent, dronning Margrethe, fortalte de til BILLED-BLADET i forbindelse med den store Afstemningsfest i Christiansfeld den 10 februar.
De er så klar
– Jeg har kendt Frederik, siden han var barn. Kong Frederik og dronning Mary gør det fantastisk. Men de har også haft tyve år til at forberede sig, understreger grev Ingolf.
Dronning Margrethe er pavestolt
Grevinden har også kun godt at sige om det nye kongepar.
– Vi synes jo allerede, de har vist, at de er så klar. De har virkelig fået lov til at finde deres ben og er blevet sat ind i det hele. Og de har heldigvis stadigvæk ”vor mor”, de kan gå til. Det havde vores gamle dronning ikke. Hun havde sin egen mor, men ikke sin far, regenten, hun kunne spørge. Og dronning Margrethe er selvfølgelig pavestolt, det kan vi virkelig mærke. Og det er fuldt forståeligt – det er jo flot, som kongeparret har klaret det og så på deres egen måde. Bare kongeordet, der ikke indeholder Gud, synes jeg allerede er nye takter, og det er både modigt – og nødvendigt.