Greve Michael og prinsesse Alexandra løfter sløret: Det vil vi gerne
Greve Michael Ahlefeldt-Laurvig-Bille og prinsesse Alexandra af Berleburg har netop nydt en fin weekend, der lover godt for resten af foråret og for sommeren.
Den 1. maj åbnede greve Michael og prinsesse Alexandra på Egeskov Slot Europas første Camping Outdoor Museum, som er et museum spækket med historie om både camping- og udendørsliv.
Herlig rundvisning med Michael og Alexandra
BILLED-BLADET gik en tur med greven og prinsessen rundt på udstillingen, og det var helt tydeligt, at dagens værter var glade for at få besøg af såvel pressen som af alle andre gæster.
– Jeg har altid har haft lyst til at lave et campingmuseum på Egeskov, men jeg har ikke vidst, hvordan jeg skulle tackle det. Med Dansk Camping Union har vi fået en unik viden ind – og det er med stor glæde, at vi nu byder de besøgende velkommen i det nye Camping Outdoor Museum på Egeskov, siger greve Michael, der sammen med prinsesse Alexandra kommer med en sjov lille camping-afsløring.
Campingferie om vinteren
- Vi har talt om det og er meget motiverede nu – hvad med at få en autocamper til om vinteren? Jeg har hørt, at de kan fås med varme i og varme i gulvet og alt muligt andet. Så kan vi også holde ferie på den måde om vinteren. Der er i hvert fald en tanke vi går med, lyder det fra greve Michael.