12. feb. 2024
Af Marianne Singer og Malan Joensen

Grevepar har deres helt egen kronebil: Sådan bruger de kronepladerne

Grev Ingolf og grevinde Sussie.
Grev Ingolf og grevinde Sussie.
Foto: Alex Tran
Grev Ingolfs hustru grevinde Sussie var selv bag rattet i den fornemme Audi A8 i weekenden.

Grev Ingolf og grevinde Sussie af Rosenborg var lørdag æresgæster ved Afstemningsfesten i Christiansfeld.

Her var de sammen med omkring 240 andre lokale med til at markere årsdagen for den folkeafstemning, som i 1920 sikrede, at sønderjyderne kunne genforenes med Danmark.

Greveparret ankom standsmæssigt til arrangementet i deres egen kronebil, en Audi A8.

Den tilhører grev Ingolf og benyttes både med og uden kronenummerplade.

(artiklen fortsættes under billedet)

https://imgix.billedbladet.dk/2024-02-12/rosenborg_kronebil_alextran.jpg
Grev Ingolf og grevinde Sussie ankommer i kronebilen til Christiansfeld.
Foto: Alex Tran

– Kun når vi repræsenterer, kører vi på kroneplader. Netop Krone 24 (nummerpladen, red.) arvede greven efter dronning Alexandrine, da han fyldte 18 år. Som et kuriosum kan nævnes, at prins Joachim, da han var en lille dreng spurgte, om det var julemandens bil, forklarer grevinde Sussie til BILLED-BLADET.

Se videoreportagen fra festlighederne i artiklen herunder:

Læs mere om: