Læs også
VIDEO: Se de kongeliges ankomst til prins Nikolais 18-års fødselsdag
Grevinde Alexandra gik søndag den 10. september Ecco Walkathon til fordel for SOS Børnebyerne og Hjerteforeningen.
Grevinden skulle have gået familieruten på seks kilometer, men valgte i sidste øjeblik at være med til at åbne den nye rute, café latte-ruten på otte kilometer.
Efterårssolen stod højt på himlen over Kastellet i København, hvorfra turen gik.
Alexandra havde sin søn Felix med, og sammen gik de turen i København, hvor Alexandra særligt var optaget af at stoppe og kigge på seværdighederne i sin egen by.
Alexandra har flere gange haft begge sønner med, men prins Nikolai kunne ikke gå med i år, fordi han var nødt til at blive på Herlufsholm over weekenden.