7. dec. 2024
Af Christinna Braun, Marianne Singer

Gyldne detaljer: Kongehusets ceremonimester Anders Friis i sin nye uniform

Ceremonimester Anders Friis.
Ceremonimester Anders Friis.
Foto: Hanne Juul
Kongehusets ceremonimester, Anders Friis, bar sin nye uniform til gallataflet fredag aften.

I forbindelse med tronskiftet den 14. januar meldte kongehuset ud, at der ville ske ændringer i kongehusets ledelse.

Bl.a. fratrådte kongehusets daværende ceremonimester sin stilling for at tiltræde som stabschef i Hendes Majestæt Dronning Margrethes Hof.

Den 1. marts tiltrådte flotilleadmiral Anders Friis i stillingen som ny ceremonimester, hvor arbejdsopgaverne stort set har været uændrede gennem flere hundrede år. Det drejer sig for eksempel om planlægning og afvikling af hoffets festarrangementer, udenlandske statsoverhoveders officielle besøg og modtagelse af fremmede staters ambassadører.

I forbindelse med tronskiftet fik bl.a. ceremonimesteren ny uniform, og Anders Friis bar naturligvis den nye uniform til gallataflet fredag aften, hvor kong Frederik og dronning Mary var værter i anledning af den egyptiske præsidents statsbesøg.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-12-07/20241206_HJP8299-1.jpg
Ceremonimester Anders Friis i sin nye uniform.
Foto: Hanne Juul
https://imgix.billedbladet.dk/2024-12-07/20241206_HJP8296-1.jpg
Foto: Hanne Juul
https://imgix.billedbladet.dk/2024-12-07/20241206_HAN0399.jpg
Ceremonimester Anders Friis bar også marskalstaven med den danske kongekrone.
Foto: Hanne Juul

De nye uniformer bygger på kammerherreuniformens klassiske kjolefrakke i dyb blå, men med et opdateret udtryk.

Kraven og manchetterne er blå og danner baggrund for de guldbroderede egeblade.

Derudover er der på ceremonimesterens uniform epauletter og kongens monogram.

Tidligere bar ceremonimesteren den røde kammerherreuniform.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-12-07/_HJP4264-%281%29.jpg
Tidligere ceremonimester Lasse Harkjær i den røde kammerherreuniform ved en af nytårskurene sidste år.
Foto: Hanne Juul

Den blå farve har været en gennemgående farve i de danske hofuniformer siden 1801 og er nu blevet indført på uniformer for ledende hofembedsmænd, der hører til kongens nærmeste stab.

Mere om: