
Han havde slet ikke regnet med det: Pludselig fik han Mary, Vincent og Josephines opmærksomhed

Det var glade unge mennesker, som var med til at fejre prinsesse Isabellas 18-års fødselsdag på Aarhus Rådhus.
En af dem var 17-årige Anton Storm Schumacher, der pludselig befandt sig i en situation, som han ikke havde forventet.
For mens snakken gik løs i salen, havnede han mellem dronning Mary, prinsesse Josephine og prins Vincent, hvor han nåede at udveksle et par ord med dem.
– Vi nåede at få en snak med Mary og de to yngste børn. Vi talte om efterskole, som jeg selv går på og også fodbold faktisk. Det var en meget normal samtale – ikke lige det, jeg havde regnet med, at jeg skulle snakke med kongefamilien om, fortalte han til TV 2 efter festen.
Omkring 100 unge fra byen mellem 17 og 19 år var inviteret til at tage del i fejringen.
Her havde flere taget gaver med til prinsessen. Læs mere om det her:

Se alle billeder fra festen på rådhuset her:
