Har dronning Margrethe en kæreste?
Spørgsmål og svar har tidligere været bragt i BILLED-BLADET.
Kære kongelige brevkasse
Ved BILLED-BLADET, om dronning Margrethe har en kæreste?
Med venlig hilsen
A. Hansen
Kære A. Hansen
Intet her i livet er 100 procent sikkert, men jeg tør godt sige, at majestæten med 99,99 procents sikkerhed ikke har fået en ny partner efter prins Henriks død. Selv om hoffet nidkært værner om majestætens privatliv, ville det ikke gå ubemærket hen, hvis det var tilfældet. Som dronningen altid selv har understreget, var prins Henrik hendes livs kærlighed. Og sådan var prins Henriks følelser for sin hustru også, hvilket han heller aldrig lagde skjul på – heller ikke offentligt. I sin sølvbryllupstale til dronningen i 1992 sagde han f.eks.: "I vort ægteskab har du skænket mig din kærlighed, din ro og din støtte. Men især har du skænket mig den sikre vished, at vi som par er dybt forbundne."
Venligst
Jon Bloch Skipper
Har du et spørgsmål af royal karakter, du gerne vil have opklaret? Så kan du sende det ind til BILLED-BLADETs kongelige brevkasse, der er en fast del af Danmarks royale ugeblad.
Hver uge svarer historiker og royalekspert Jon Bloch Skipper på interessante spørgsmål om kongehuset, kongefamilier i ind- og udland samt mange andre spændende aspekter af den royale verden igennem historien.
Jon er forfatter til flere bøger om og med de kongelige, herunder "Tre søstre: samtaler mellem dronning Margrethe, prinsesse Benedikte og dronning Anne-Marie" (2008).
Send dit spørgsmål på mail til jon@billed-bladet.dk eller på post til BILLED-BLADET, postbox 602, 0877 København C. Mærk kuverten "Kongelig brevkasse".