Har tidligere skabt overskrifter i verdenspressen på grund af pudsigt sammentræf: Kronprinsesse Mary i smuk jacquardvævet nederdel
Kronprinsesse Mary var chik i en af sine yndlingsnederdele, da hun tirsdag aften var gæst ved det spanske kongepars store returmiddag på Glyptoteket i København.
Den elegante jacquardvævede grønne nederdel fra H&Ms Conscious Collection skabte ellers overskrifter i blandt andet Daily Mail første gang kronprinsessen bar den i 2018.
Pudsigt sammentræf
I maj 2018 deltog kronprinsesse Mary i modetopmødet Copenhagen Fashion Summit, hvor hun bar den bæredygtige nederdel fra H&M for første gang.
Nederdelen stammer oprindelig fra en kjole, som kronprinsessen dengang fik lavet om til en nederdel og så kombinerede med en hvid skjorte.
Pudsigt nok havde journalist og foredragsholder Signe Wenneberg båret nøjagtig samme look dagen forinden, også hun havde fået lavet H&M-kjolen om til en nederdel og kombineret den med en hvid herreskjorte.
Tryk her og her for at se Signe Wennebergs look dengang
Sidenhen har de to kvinder begge båret nederdelen flere gange.
Sjovt nok viste kronprinsesse Mary og Signe Wenneberg sig året efter igen i samme look med nederdelen med kort tids mellemrum.
Her bar begge kvinder nederdelen med en sort rullekrave.
Tryk her for at se Signe Wenneberg i samme look