17. jan. 2025
Af Ulrik Ulriksen

Har været en stor inspiration: Nu siger de tak til prinsesse Benedikte

Prinsesse Benedikte
Prinsesse Benedikte
Foto: Solomon Bahi/SOS Børnebyerne
Med enormt engagement og overskud gennemførte prinsesse Benedikte en krævende arbejdsrejse til det østlige Afrika.

Prinsesse Benedikte er for nylig vendt hjem fra en protektionsrejse til Etiopien, hvor hun fik en introduktion til SOS Børnebyernes lokale arbejde i det afrikanske land.

Rejsen strakte sig over flere dage fra den 9. januar til og med den 14. januar.

SOS Børnebyerne i Etiopien støtter børn og unge, der lever under svære vilkår til at få en tryg opvækst med omsorg, stabilitet og mulighed for at udvikle sig.

Prinsesse Benedikte, der siden 1995 været protektor for SOS Børnebyerne, gjorde en god figur i løbet af sine seks dage i Etiopien.

Retter en tak til prinsesse Benedikte

SOS Børnebyerne takker organisationens protektor med en sød kommentar, som man kan finde på kongehusets Instagramopslag om prinsesse Benediktes Etiopien-tur.

- Tak for en inspirerende protektionsrejse og for Deres støtte til vores arbejde for udsatte børn og unge, lyder det fra SOS Børnebyerne.

Læs mere om: