”Hej Frederik, din dejlige steg”: Sådan reagerede kongen på frisk bemærkning
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere Marketing cookies.
”Hej Frederik, din dejlige steg.”
Sådan lød det fra en kæk vejlenser på Vejle Havn torsdag formiddag – og der var vist ingen tvivl om, hvilken Frederik der her var tale om.
Kort forinden havde kongeskibet Dannebrog lagt til ved sommertogtets fjerde og sidste stop, og kongeparret tog nu en runde for at hilse på de fremmødte vejlensere.
Kong Frederik tog sig god tid til at snakke folk, der havde taget opstilling ved kongeskibet. Og mellem formelle håndtryk og hilsner, fløj den friske bemærkning gennem luften.
Ikke at det satte sømandskongen ud af kurs. Snarere fik det direkte tilråb ham til at trække på smilebåndet.
– Ja, hej hej. Hvor er I søde, lød det fra kongen, mens han smågrinte.
Kommentaren blev også bemærket af BILLED-BLADETs hofreporter Ulrik Ulriksen
– Ja, han er da en flot fyr, ham kong Frederik der. Den ros tog kongen rigtig pænt imod.