Læs også
Nyt om fest med Mary og Frederik: Vi arbejder på mulige alternativer!
Stort set alle voksne mennesker i Danmark så med, da dronning Margrethe tirsdag den 17. marts var på tv med en tale om corona-situationen i landet.
Med sin tale til nationen fik dronningen enorm opmærksomhed, og 3,3 millioner seere fulgte med, mens der til sammenligning var 2,8 millioner, som overværede statsministerens pressemøde den samme aften.
Ifølge en seerundersøgelse, som Kantar Gallup har foretaget, var det rent faktisk rekordhøje seertal, dronningens tale om corona-situationen opnåede.
To millioner så med på DR, mens de øvrige serere var på TV 2 og TV 2 News.
Til sammenligning så 2.145.000 med, da dronning Margrethe holdt nytårstale 31. december 2019.