Her er alle detaljer: Kronprinsesse Mary tog pusten fra alle i glitrende havgrøn gallakjole
Kronprinsesse Mary spredte magisk stemning omkring sig, da hun søndag den 1. januar ankom til årets nytårskur- og taffel i Christian VII's Palæ på Amalienborg iklædt en eventyrlig smuk gallakjole kreeret af den kendte danske designer Lasse Spangenberg.
Se en masse flotte billeder af den glitrende gallakjole fra alle vinkler i galleriet i toppen af artiklen
Et væld af detaljer
Kronprinsessens kjole, som offentligheden første gang fik et glimt af i februar, da hun bar den på et officielt portræt i anledning af sin 50-års fødselsdag, er skabt af otte meter glitrende perleblonde med gennemsigtige pailletter, glasperler og lyngfarvede perler indkøbt fra Spanien.
Fransk blonde
Kjolen er opbygget på mesh besat med gylden fransk blonde, der giver det transparente look, under den gennemgående perleblonde.
Skørtet er A-facon skåret i prinsessesnit og gemmer på 24 meter organza, mens hestehår i bunden af skørtet sørger for at give kjolen vidde.
Kjolen har trekvartærmer og bredt betrukket bælte i livet.