20. jan. 2016
Af Pia Meisner

Her er vinderne: Årets flotteste kjoler 2015

Prinsesse Sofia, prinsesse Marie og Sarah Grünewald
Grafik: Niels E. Nielsen / Billed-Bladet
BILLED-BLADETs læsere har stemt. Prinsesse Marie, prinsesse Sofia og "Vild med dans"-værten Sarah Grünewald nåede helt til tops i konkurrencen om Årets flotteste kjoler 2015.

BILLED-BLADETs læsere har stemt om, hvilke kjoler der er årets flotteste, og nu foreligger resultatet. Vi kan derfor sige et stort tillykke til prinsesse Marie som vinder af kategorien Årets kongelige kjole 2015.

https://imgix.billedbladet.dk/bb-65280.jpg
Foto: Hanne Juul / Billed-Bladet

Jeg er rigtig glad og stolt

Designeren bag kjolen, som prinsesse Marie bar i forbindelse med dronningens 75-års fødselsdag, er Rikke Gudnitz, der tidligere har lavet mange kjoler til prinsessen.

- Jeg er rigtig glad og stolt over at vinde Årets kongelige kjole 2015 med prinsesse Maries kjole. Især også fordi det er første gang, prinsesse Marie vinder BILLED-BLADETs konkurrence, siger Rikke Gudnitz.

I kategorien Årets kjole 2015 løb ”Vild med dans”-værten Sarah Grünewald og designer Jesper Høvring med flertallet af læsernes stemmer for den utrolig elegante, hvide kjole med påsyede silkeblomster, som Sarah bar i TV 2’s danseprogram i september 2015.

https://imgix.billedbladet.dk/bb-28067.jpg
Foto: Hanne Juul / Billed-Bladet

Brudekjolen alle talte om

BILLED-BLADETs læsere har desuden stemt på Årets brudekjole 2015, og her skal vi til Sverige for at finde vinderen.

https://imgix.billedbladet.dk/bb-91384.jpg
Foto: Martin Høien / BILLED-BLADET

Den suveræne vinder af BILLED-BLADETs konkurrence blev nemlig prinsesse Sofia, der bar den romantiske og smukke brudekjole, skabt af designeren Ida Sjöstedt, ved sit bryllup med prins Carl Philip i Stockholm den 13. juni 2015.

Se alle vinderne i ugens BILLED-BLADET

I BILLED-BLADET i denne uge kan du læse, hvad de tre dygtigere designerne siger til at have vundet, og du kan se alle de vidunderlige kjoler, der nåede i top 5 i kategorierne Årets kongelige kjole 2015 og Årets kjole i 2015 samt de tre øverst placerede kreationer i kategorien Årets brudekjole 2015.

Læs mere om: