Her sker det: Dronning Mary ankommer til Sjældne-dagen
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere Marketing cookies.
Torsdag eftermiddag rullede kronebilen op foran Industriens Hus i indre København, hvor organisationen Sjældne Diagnoser afholder fællesarrangementet Sjældne-dagen.
Ud steg dronning Mary, hvorefter hun fortsatte mod velkomstkomitéen, hvor blandt andre Willie på 12 år stod klar med blomster.
Se øjeblikket i videoen øverst.
Sjældne-dagen er en international opmærksomhedsdag for sjældne sygdomme og handicap, der finder sted hvert fjerde år, når der er skudår – på den ”sjældne” dato den 29. februar.
Også tidligere år har Mary som kronprinsesse deltaget, og ved arrangementet vil hun gå på scenen og overrække Sjældne-prisen. Ligesom hun gjorde det for første gang i 2008.
Udover dronning Mary er også medlemmer af Sjældne Diagnosers medlemsforeninger, medlemmer af Sjældne Diagnosers Sjældne-netværk, samarbejdspartnere og andre interessenter til stede. Tidligere har organisationen oplyst, at de forventer, at der i alt vil være 300 deltagende.