29. aug. 2023
Af Ulrik Ulriksen

Herligt besøg på Oremandsgaard: Dronning Margrethe blev modtaget af ung godsejer

Dronning Margrethe
Dronning Margrethe
Foto: Hanne Juul
For dronning Margrethe var det en stor fornøjelse at besøge Oremandsgaard og hilse på godsejer August Hage. Dronningens besøg på godset i Vordingborg kommune fandt sted i forbindelse med sensommertogtet med Dannebrog

Dronning Margrethe besøgte i forbindelse med kongeskibet Dannebrogs sensommertogt godsejer August Hage fra Oremandsgaard, der viste rundt på Radius Distillery.

Godsejeren og Master Destiller Kristian og Bolette fortalte dronningen om, hvordan destilleriet fandt vej til Oremandsgaard Gods, ved en fælles passion for at omsætte lokale æblesorter til brandy og gin.

https://imgix.billedbladet.dk/2023-08-29/_han8308_preview.jpg
Godsejer August Hage, dronning Margrethe og borgmester i Vordingborg, Mikael Smed
Foto: Hanne Juul
https://imgix.billedbladet.dk/2023-08-29/_hjp7376_preview.jpg
Godsejer August Hage præsenterer dronningen for Radius Distillery
Foto: Hanne Juul

På Oremandsgaard produceres under navnet Radius Distillery gin samt whisky og æblebrandy under navnet Oremandsgaard Gods.

Som godset i øvrigt er destilleriet økologisk og arbejder fortrinsvis med råvarer, der kan findes på godset.

Margrethe var begejstret

Dronning Margrethe virkede begejstret over rundvisningen og de udsøgte produkter, som den 34-årige godsejer August Hage præsenterede for Majestæten.

For dronningen har det været en kæmpe fornøjelse at besøge Vordingborg kommune, hvor hun i formiddags fik en flot modtagelse i Vordingborg Sydhavn.

Læs mere om: