Historiske billeder: Den største dag i kong Frederiks liv
Kong Frederik var ramt i hjertet, da han klokken 15.00 den 14. januar viste sig på balkonen på Christiansborg Slot som Danmarks kong Frederik 10.
Selvom Frederik har oplevet meget godt, så står oplevelsen mejslet i hans bevidsthed som den største i hans liv.
Foran tusindvis af fremmødte på Christiansborg Slotsplads proklamerede statsminister Mette Frederiksen tronskiftet, og så trådte Frederik for alvor i karakter og sagde sine første ord som konge af Danmark.
Frederik bad om støtte
- I dag går tronen videre. Mit håb er at blive en samlende konge af i morgen, sagde kongen, og han havde meget mere på hjerte.
- Jeg får brug for al den støtte, jeg kan få. Fra min elskede hustru, fra min familie, fra jer. Og fra det, der er større end os, sagde kongen fra balkonen, hvor han kunne se ud over de mange glade danskere, hvilket tydeligt rørte ham dybt.
Som der er tradition for, rundede kongen sin tale på balkonen af med sit valgsprog:
- Forbundne, forpligtet, for kongeriget Danmark.