Hjælp mig lidt, Felix! Her er prins Nikolai og prins Felix’ egne ord om forskellen på dem
I et eksklusivt interview til BILLED-BLADET giver prins Nikolai og prins Felix et unikt indblik i deres indbyrdes forhold.
Heriblandt hvordan brødrene adskiller sig fra hinanden:
– Vi er ikke så forskellige, som vi måske ser ud. Hjælp mig lidt, Felix!, siger prins Nikolai og henvender sig til lillebror.
– Når det kommer til forskelle, så er det, vi oftest taler om, vores tøjstil. Den talte vi faktisk om så sent som på vej ud ad døren i dag. Det er vist tydeligt for enhver, at vi ikke går i det helt sammen tøj. Det kan man måske også se nu.
Prinserne tilføjer, at mens Nikolai tøjmæssigt er mere til ekstremerne, ligger Felix mere dér i midten.
I interviewet fortæller prinserne også om deres forhold til kronprins Frederik, arven fra prins Henrik og det særlige bånd til prins Christian.
BILLED-BLADET nr. 25 er på gaden torsdag d. 23. juni, og her kan du læse hele anden del af det lange interview med prins Nikolai og prins Felix, der for første gang nogensinde stiller op til et dobbeltinterview.