4. sep. 2024
Af Marianne Singer

Hjerteligt gensyn for dronning Mary under prisfest: Mødtes samme sted for ni år siden

Dronning Mary onsdag aften. 
Dronning Mary onsdag aften.
Foto: Hanne Juul
Dronning Mary overrakte onsdag aften en forskerpris til professor Rubina Raja, som hun også for ni år siden overrakte en pris til - nøjagtig samme sted.

Onsdag aften var dronning Mary med til at hylde dansk forskning i verdensklasse på Ny Carlsberg Glyptoteket i København.
Således overrakte dronningen Carlsbergfondets Forskningspriser, der har til formål at hylde forskere, som har bidraget til dansk forskning på internationalt niveau, til klassisk arkæolog Rubina Raja og biokemiker Jesper Qualmann Svejstrup.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-09-04/_HAN3366.jpg
Dronning Mary overrækker den flotte pris til Rubina Raja onsdag aften.
Foto: Hanne Juul

Ikke første gang

Og det er ikke første gang, at dronning Mary møder Rubina Raja, der er DPhil og professor på Aarhus Universitet og modtog aftenens pris for sine arkæologiske studier inden for blandt andet oldtidens bysamfund- og netværk.

For ni år siden, i 2015, overrakte hun nemlig også en flot forskerpris til Rubina Raja, EliteForskprisen, ligeledes på Glyptoteket og på samme scene i Festsalen.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-09-04/BB-28629.jpg
Rubina Raja på scenen med dronning Mary for ni år siden.
Foto: Martin Høien

Rubina Raja har også i 2017 været med til at vise dronning Margrethe rundt i en arkæologisk udgravning i Rom, Italien.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-09-04/20171026_MHO8331-copy.jpg
Dronning Margrethe på besøg i Rom i 2017, hvor hun besøgte Forum Romanum og blev vist rundt af blandt andet Rubina Raja.
Foto: Martin Høien

Aftenens anden vinder, der onsdag aften fik overrakt Carlsbergfondets Forskningspris af dronning Mary, er Jesper Qualmann Svejstrup, ph.d. og professor på Københavns Universitet, der har bedrevet banebrydende forskning i den molekylære ”maskine”, som transskriberer vores gener.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-09-04/_HAN3365.jpg
Dronning Mary og Jesper Qualmann Svejstrup ved prisoverrækkelsen.
Foto: Hanne Juul

Carlsbergfondets Forskningspriser uddeles efter indstilling fra en internationalt sammensat priskomité.

Med hver pris følger 2 mio. kroner.

Heraf gives 1,5 mio. kr. til forskningsaktiviteter, mens 500.000 kr. gives som en personlig hædersbevisning.
Det var H.M. Dronningen og uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund samt Carlsbergfondets bestyrelsesforperson Majken Schultz og priskomitéens forperson, professor Mette Birkedal Bruun, der forestod overrækkelsen af priserne til Rubina Raja og Jesper Qualmann Svejstrup.

Læs mere om: