28. nov. 2016
Af Dorte Quist

Hofleverandørerne: Sådan blev dronning Margrethes røde frakke til

Dronning Margrethe under sommertogtet med Dannebrog i september 2016.
Dronning Margrethe under sommertogtet med Dannebrog i september 2016.
Arkivfoto: Hanne Juul/BILLED-BLADET
Skræddermester Annette Freifeldt, der medvirker i "Hofleverandørerne" på TV 2, har syet til dronning Margrethe i over 30 år.

I aftenens afsnit af "Hofleverandørerne" fik kongelig hofleverandør Annette Freifeldt en bestilling fra dronning Margrethe på en rød frakke, som majestæten senere brugte under sommerens togt med Dannebrog i september.

- Dronningen bestiller en frakke akkurat lige som alle andre kvinder. Når hun synes, at hun har behov for noget nyt. Dronningen får ikke nyt tøj hver gang, hun skal på sommertogt. Hun bruger jo heldigvis flittigt tøjet igen og igen. Men nu følte dronningen altså, at hun manglede en rød frakke, og den satte hun sammen med en kjole i mørkeblå, hvid og rød. Og det passede utroligt godt sammen. Modist Peter Falk Hansen skabte en lille, fin hat til frakken, hvor han satte en lille sløjfe på siden i kjolens stof. Det blev meget fint, fortæller Annette Freifeldt.

Har syet til dronningen i over tre årtier

Det er mere end tredive år siden, Annette Freifeldt begyndte at sy tøj til dronning Margrethe.

Det skete via den tidligere Modelsalen i Magasin og Illum, men i begyndelsen af 1990'erne tog majestæten selv kontakt til Annette Freifeldts far, Celli Freifeldt, hvis navn skrædderfirmaet stadig bærer.

LÆS MERE: Sømods Bolcher fra Hofleverandørerne designer bolsjer til dronningen

- Vi har dronningens mål i huset og bruger meget lang tid på at sy sådan en frakke. Den bliver først syet i en lærredsform og så rettet til, før vi klipper i det endelig stof, som majestæten valgte skulle være uldgeorgette. Det er et dejligt let stof, som man tit bruger til noget sommerligt. Det ligner jo umiddelbart en meget enkel frakke, lige op og ned. Men som med så mange andre ting, så er det enkle ofte det som tager allerlængst tid, hvis det skal være pænt, forklarer Annette Freifeldt.

Den røde frakke i uldgeorgette har rundt hals, lange lige linier og holdes kun sammen under brystet med en lille spænde i kjolens eget stof.

Dronning Margrethe i Annette Freifeldts flotte røde frakke i september under sommertogtet med Dannebrog.
Dronning Margrethe i Annette Freifeldts flotte røde frakke i september under sommertogtet med Dannebrog.
Hanne Juul/BILLED-BLADET
Annette Freifeldt fra "Hofleverandørerne" på TV 2.
Annette Freifeldt fra "Hofleverandørerne" på TV 2.
TV 2

Læs mere om: