
Hov, hvad glitrer på dronning Marys hånd: Nu gør hun det igen

For tredje gang på knap tre uger har dronning Mary vist sig med en yderst bemærkelsesværdig ring.
Denne gang kunne man beundre en smuk og markant ring på dronning Marys højre hånd under hendes besøg hos Skolestyrken med Mary Fonden i Pilehaveskolen i Vallensbæk mandag.
Du kan læse om de to andre ringe her:


Den farverige guldring fra Dulong Fine Jewelry er kreeret i guld og prydet med grønne safirer, farveløse brillanter og en cabochonsleben karneol i midten på ringen.



Smykkeekspert Nina Hald, der har udgivet en lang række bøger om smykker og stået for smykkeudstillinger, er begejstret for ringen.
- Ringens formsprog er klassisk for Dulong: Farvestenene i glade farver, som også ses i firmaets Piccolo-armbånd, vidner om firmaets ambition om altid at bruge naturlige, ubehandlede ædelsten. Kombinationen af cabochon-slebne smykkesten (sten med en glat, blød overflade, red.) med de facetterede er også karakteristisk for Dulong. I en tid, hvor syntetiske sten vinder frem, er det fantastisk at se en prioritering af det ægte, og ringen er ved sin størrelse et sandt statement piece, forklarer Nina Hald til BILLED-BLADET.