21. okt. 2024
Af Pelle Rigtrup

Hov, hvor blev den af? Kong Frederik mangler orden efter tøjskifte

Kong Frederik.
Kong Frederik.
Foto: Jesper Sunesen
Da kongeparret indledte deres tiltrædelsesbesøg i Tyskland, var kong Frederik iført en ganske særlig orden, men senere på dagen var den pludselig væk, efter kongen havde skiftet tøj.

Der var smil og højt humør, da kong Frederik og dronning Mary i formiddags indledte deres tiltrædelsesbesøg i Tyskland.

Her blev de taget imod af Forbundspræsident Frank-Walter Steinmeier og hans hustru Elke Büdenbender i deres residens Schloss Bellevue.

Efterfølgende stod den på en rundvisning i Forbundsdagen for kongeparret, hvorefter de klokken 15.00 ankom til fejringen af det nordiske ambassadeanlægs 25-års jubilæum.

Undervejs i det travle program har kong Frederik dog haft tid til et tøjskifte.

For da dagen startede, var han således iført et brunt slips med blå/hvide stjerner på, som man kan se på billedet herunder.

Kong Frederik ankommer til Schloss Bellevue.
Kong Frederik ankommer til Schloss Bellevue iført brunt slip.
Foto: Jesper Sunesen

Men da kongen sammen med dronning Mary ankom til 25-års jubilæet, var han iført et blåt slips.

Kong Frederik var få timer efter iført et blåt slips.
Kong Frederik var få timer efter iført et blåt slips.
Foto: Jesper Sunesen

Hvor er ordenen?

Og selvom det kan lyde harmløst at skifte slipset, så kunne noget tyde på, at kongen har glemt noget i forbifarten.

For mens både kronprinsesse Victoria, prins Daniel, kronprins Haakon og kronprinsesse Mette-Marit var iført den særlige tyske fortjenstorden storkorset, glimrede den ved sit fravær på kong Frederiks jakke.

Tidligere på dagen kunne man ellers tydeligt spotte den på hans jakke, men efter tøjskiftet var den fornemme orden pludselig væk.

Storkorset var tydeligt at spotte på kong Frederiks jakke, da dagen gik i gang.
Storkorset var tydeligt at spotte på kong Frederiks jakke, da dagen gik i gang.
Foto: Jesper Sunesen
Senere på dagen var ordenen intet sted at se.
Senere på dagen var ordenen intet sted at se.
Foto: Jesper Sunesen

Det bliver interessant at følge, om kong Frederik finder ordenen frem til den store officielle middag i aften.

Læs mere om: