30. maj. 2024
Af Christinna Braun, Marianne Singer

Hun har et hav af forskellige looks: Her er dronning Margrethes favoritsæt

Dronning Margrethe.
Dronning Margrethe.
Foto: Jesper Sunesen
Dronning Margrethe har en favorit, når det gælder Annette Freifeldts flotte kreationer.

84-årige dronning Margrethe har gennem årene båret et hav af forskellige dragter, og mange af dem er kreeret af Annette Freifeldt.

Og før det: Annettes far, Celli Freifeldt, som også var dameskrædder.

I et stort interview med BILLED-BLADET fortæller Annette Freifeldt om sit samarbejde med dronning Margrethe, som ifølge skrædderen har ”en fænomenal farvesans”.

- Jeg tror, det er noget, der ligger i generne, fortæller Annette Freifeldt i interviewet med BILLED-BLADET.

Den gave havde dronning Margrethes mor, dronning Ingrid, nemlig også.

- Hun var utrolig vidende og havde en veludviklet farvesans. Bare se de fantastiske haver på Gråsten Slot og på Fredensborg Slot – det er jo hendes værk, fortæller Annette Freifeldt.

Se billederne fra besøget hos dameskrædderiet i galleriet herunder.

Besøg hos dameskrædder Annette Freifeldt

Dronning Ingrid var også en god og fast kunde i dameskrædderiet, som ligger i det indre København.

Af de mange kreationer, Freifeldt har kreeret til dronning Margrethe, har Annette en klar favorit.

Og det er faktisk også et sæt, dronning Margrethe elsker.

- Jeg ved, at hun elsker denne røde buksedragt i silke. Den er fra slut 1990’erne og i hvert fald 25 år gammel. Det er også en af mine favoritter, fordi den giver det her lange slanke look, siger Annette Freifeldt til BILLED-BLADET.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-05-30/margrod.jpg
Dronning Margrethe ses her med den smarte buksedragt. Billederne er fra 2024, 2023 og 2008.
Foto: Hanne Juul, Lars H. Laursen og Jesper Sunesen

Læs mere om: