19. aug. 2024
Af Josephine Sjelhøj

Hun hjælper Mary undervejs: En af dronningens mest betroede medarbejdere er med på Bornholm

Dronning Mary. 
Dronning Mary.
Foto: Jesper Sunesen
Dronning Mary har en af sine mest betroede medarbejdere med på Bornholm.

Mandag påbegyndte kong Frederik og dronning Mary deres første sommertogt som kongepar, og den første tur gik til Bornholm.

Billeder fra dagen viser, at dronning Mary og kong Frederik har selskab af hofmarskal Christian Schønau, kong Frederiks privatsekretær Morten Roland samt dronning Marys privatsekretær Henriette Ellermann-Kingombe.

De er dog ikke de eneste, som er med kongeparret på sommertogt.

Også dronning Marys påklæderske, Lise Møller Jensen er med på Bornholm. Hun sørger for dronning Marys tøj og smykker og har tidligere været påklæderske for Linie 3.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-08-19/_JSU8956.jpg
Dronning Marys påklæderske, Lise Møller Jensen.
Foto: Jesper Sunesen

Og der er en god grund til at Lise Møller Jensen følger med dronning Mary under det travle program. Dagen har nemlig allerede budt på flere tøjskift.

Mandag formiddag var dronning Mary iført en lang blå- og hvidstribet vest, som var stylet med en hvid skjorte fra Paul & Joe samt et par sorte bukser.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-08-19/_JSU8122_1.jpg
Dronning Mary mandag formiddag.
Foto: Jesper Sunesen

Da kongeparret dukkede op ved Ekkodalen senere på dagen, var dronningen i et helt nyt look.

I anledning af den afslappede vandretur var Mary klædt i en løs, hvid skjorte, brune bukser og lyse Nike-sneakers.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-08-19/_LHL4385_0.jpg
Dronning Mary og kong Frederik mandag eftermiddag.
Foto: Lars H. Laursen

Under det efterfølgende besøg til Østerlars rundkirke havde dronning Mary stylet looket med en beige blazer samt et par beige og hvide ballerinasko.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-08-19/_LL21299.jpg
Kongeparret ved Østerlars rundkirke.
Foto: Lars H. Laursen

Læs mere om: