Hvad mon Frederik finder på?: Mary kan glæde sig til romantisk dag
For kronprinsesse Mary og kronprins Frederik og kronprinsparrets børn Christian, Isabella, Josephine og Vincent er det skønt med en vinterferie, der sandsynligvis byder på masser af ægte familiehygge.
Måske bliver der for Mary og Frederik i morgen plads til at nyde et par fine, romantiske øjeblikke bare de to sammen i de idylliske omgivelser langt væk fra Danmark.
Mary og Frederik på skøn vinterferie
Den 14. februar er det Valentinsdag, og det betyder, at ægtepar og kærestepar erklærer deres kærlighed til hinanden med søde symbolske gaver eller handlinger.
Tidligere har vi hørt, at kronprinsen faktisk godt kan være både poetisk og romantisk, og han kunne på Valentinsdag mandag sagtens finde på en fin måde at vise sin kærlighed til Mary, ligesom kronprinsessen selvfølgelig kan gøre det den anden vej.
Kronprins Frederik kan være romantisk
På Valentinsdag har kronprinsen tidligere sørget for, at kronprinsessen fik blomster, og at han er romantisk, kom prinsesse Isabella faktisk ind på i forbindelse med et tv-indslag på DR 1 i anledning af kronprins Frederiks 50-års fødselsdag.
– Han er ikke sådan virkelig, virkelig romantisk, men han kan godt nogle gange, sagde prinsesse Isabella i foråret 2018 i det store fødselsdagsshow fra Royal Arena, og hun fortalte, at Frederik gav Mary blomster på Valentinsdag.
Om Frederik og Mary giver hinanden blomster, gaver, en vild overraskelse eller måske blot et kærligt kys i anledning af Valentinsdag i morgen, må tiden vise.