24. jun. 2024
Af Maria Hoang

Hvad skal kronprins Christian efter gymnasiet? Både Christian og Mary hintede det samme

Kronprins Christian og dronning Mary. 
Kronprins Christian og dronning Mary.
Foto: Hanne Juul
Kronprins Christian kommer med egne ord til at "se verden", nu når han har fået studenterhuen på hovedet.

"Hvad skal du så nu?"

Det er nok dét spørgsmål, en nyudklækket student får stillet oftest, og det skete da også, da kronprins Christian mødte pressen, kort efter han mandag eftermiddag var blevet student fra Ordrup Gymnasium.

– Jeg kommer nok ud og se verden, prøve mig selv af på nye måder og forberede mig på forskellige ting, fortalte kronprins Christian om fremtiden efter gymnasiet.

Dronningen Mary afslørede også, om hun og kong Frederik rådgiver deres ældste søn omkring, hvad kronprins Christian nu skal efter den veloverståede gymnasietid:

– Planerne er ved at falde på plads. Der ligger et spændende år fremadrettet, lød det fra dronning Mary, der var tydeligt stolt af sin 18-årige søn.

Læs mere om: