Hyldes varmt af danskerne: Dronningen vækker opsigt i fornem karet
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere Marketing cookies.
Efter en varm velkomst i Tønder på byens torv med byens borgmester Jørgen Popp Petersen samt musik og dans, er dronningen lørdag formiddag klar til en dejlig karettur gennem byen.
Et festligt syn, som i den grad vækker begejstring og jubel hos byens borger allerede fra start.
Se den dejlige video af dronningen på karettur gennem Tønder by i toppen af artiklen
Fest i byen
Besøget i Tønder, der er en del af fejringen af 100-året for Genforeningen af Danmark og Sønderjylland, skulle oprindelig have fundet sted i 2020, men blev dengang udskudt på grund af pandemien.
Senere på dagen skal dronningen under byfesten blandt andet besøge Tønder Rådhus, Designefterskolen i Højer og Højer Mølle, hvor hun vil få indblik i Tøndermarsken, hvis afvanding var en af statens største investeringer i Sønderjylland efter 1920.
Om aftenen vender dronningen tilbage til Kongeskibet Dannebrog på Rømø og sejler efter en reception tilbage til sin ferieresidens på Gråsten Slot.
I karet med søn og barnebarn
Også sidste sommer kunne dronningen glæde sig over endelig at kunne deltage i den officielle Genforeningsfejring, da hun sammen med kronprins Frederik og prins Christian den 13. juni begyndte et travlt festprogram med at køre i karet over den gamle grænse ved Frederikshøj syd for Kolding.
Karetkørslen foregik samme sted, som Christian 10. den 10. juli 1920 red over den gamle grænse på den hvide hest Malgré Tout ledsaget af kronprins Frederik og prins Knud til hest og dronning Alexandrine, prinsesse Thyra og prinsesse Dagmar i karet.
Følg med i BILLED-BLADETs store reportage fra festdagen i Tønder fra start til slut her på hjemmesiden