28. aug. 2023
Af Marianne Singer

I dansk design: Prinsesse Carina strålede i smuk himmelblå silkekjole til familiefest

Prinsesse Carina
Udsnit af det officielle dåbsportræt af prins Gustav og prinsesse Carinas dåb af sønnen prins Gustav Albrecht.
Foto: Karl Anton Koenigs
Prinsesse Carina var gennemført elegant i et flot sart blå sæt af den danske haute couture skrædder Birgit Hallstein, der i sin tid også var med til at kreere kronprinsesse Marys fantastiske brudekjole.

Prinsesse Carina lyste flot op i et elegant sæt af den danske haute couture skrædder Birgit Hallstein, da hun sammen med prins Gustav inviterede venner og familiemedlemmer til barnedåb på Berleburg Slot i Tyskland lørdag.

Det fornemme sæt bestod af en løs lang himmelblå jakke i let uld crepe og en matchende crepe chiffon silkekjole.

https://imgix.billedbladet.dk/2023-08-28/taufe-bad-berleburg-parents-2.jpg
Prins Gustav og prinsesse Carina med deres guldklump, sønnen prins Gustav Albrecht, ved dåbsfejringen lørdag.
Foto: Karl Anton Koenigs

Nøjagtig kopi

Det var også Birgit Hallstein, der til dagens store fejring havde kreeret en næsten nøjagtig kopi af prins Gustavs gamle dåbskjole til sønnen prins Gustav Albrecht, fordi den originale var blevet for skrøbelig med tiden.

Den kan du læse om her:

Talentfulde Birgit Hallstein stod ligeledes bag mesterværket af en brudekjole, da prinsesse Carina i juni sidste år sagde ja til prins Gustav i en eventyrlig smuk porcelænshvid brudekjole i mat silke crepe og med et lag fine franske chantillyblonder.

https://imgix.billedbladet.dk/2023-08-28/sophianoelle_wedding_schlossberlegburg-18.jpg
Prins Gustav og prinsesse Carina ved deres bryllup sidste år.
Foto: Sophia Noelle by weddingnovelle

Også kronprinsesse Mary har flere gange nydt godt af Birgit Hallsteins imponerende håndværk med flere festkjoler og hendes brudekjole fra 2004, som den danske haute couture skrædder var med til at kreere.

Kronprinsesse Mary
Kronprinsesse Mary og kronprins Frederik ved deres bryllup i 2004.
Foto: Hanne Juul

Dengang så kronprinsessen vidunderlig ud i en brudekjole lavet af 67,5 meter silkeduchesse, der skinnede som perlemor, 15 meter kraftig organza, 31 meter tyl og 100 meter chantilleblonde.

Læs mere om: