I godt selskab foran stort publikum: Dronning Mary gik på scenen med to seje vindere
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere Marketing cookies.
Festsalen på Københavns Rådhus var fyldt med rørende øjeblikke til Børnehjælpsdagens prisuddeling, hvor man med dronning Marys hjælp løftede sløret for modtagerne af årets Lillebrorpris og Børnehjælpspris.
De to prismodtagere blev hædret for deres kampgejst og viljestyrke med prisoverrækkelse ved Dronning Mary, der var på scenen med begge vindere samt med Børnehjælpsdagens direktør, Sofie Hugo.
Dronning Mary på scenen med Eva og Kevin
Eva Riedel modtog årets Børnehjælpspris 2024.
Eva Riedel har stiftet og driver værestedet og herberget, Hellebro, der giver husly, støtte og hjerterum til hjemløse unge med 140 daglige brugere.
Eva Riedel er en sand ildsjæl, der i 2014 forlod sit job i finansbranchen for at etablere Hellebro og hjælpe det stigende antal socialt udsatte unge væk fra gaden.
Kevin Pedersen modtog årets Lillebrorpris 2024.
Kevin Pedersen på 21 år er en ægte fighter.
Med sit motto, ”At give op er ikke en mulighed,” har Kevin skabt et godt og stabilt liv, hvor han finder stolthed i sit daglige arbejde inden for tømrerfaget.
Med anerkendelsen af de to prismodtagere følger 10.000 kr. samt et canvas af den amerikansk-brasilianske kunstner Romero Britto til Årets Støtte og til Årets Indsats.