
I godt selskab på scenen: Se hvem dronning Mary havde ved sin side

Dronning Mary var veloplagt og smilende, da hun gik på scenen i Den Sorte Diamant i København i en helt særlig anledning.
Dronning Mary uddelte millioner af kroner, da EliteForsk Prisen 2025 blev overrakt til vores bedste forskere.

Mary og ministeren var et hit på scenen
På scenen i Den Sorte Diamant var dronning Mary til uddelingen i rigtig godt selskab med uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund, som Mary kender så godt.

Mary og ministeren svingede godt sammen på scenen, hvor stemningen var fantastisk.
Dronningen og Christina Egelund kunne også nyde at være sammen med de glade vindere - blandt andre de 17 unge modtagere af de fornemme rejsestipendier på hver 200.000 kroner.


Hver Elite Forsk-pris er på 1,2 millioner kroner, hvoraf 1 million kroner går til prismodtagerens forskningsaktiviteter, mens 200.000 kroner er en personlig hæderspris.
De fem prismodtagere, der alle er tilknyttet danske universiteter, er professor Andreas Hougaard Laustsen-Kiel, professor Cecilia Ramlau-Hansen, professor Ingvild Bode, professor Albert Schliesser og professor Morten Mattrup.
