I himmelblå til farmors fejring: Prinsesse Josephine lånte fra mors garderobe
Prinsesse Josephine havde været i sin mors garderobe forud for fejringen af dronning Margrethes regeringsjubilæum.
Fejringen begyndte lørdag aften med en fortryllende gallaforestilling på Det Kongelige Teater, og søndag formiddag fortsatte fejringen med en højtidelig markering i Vor Frue Kirke, hvor prinsesse Josephine deltog med sine forældre og søskende.
Til anledningen bar Josephine en sød, himmelblå jakke, som hun havde lånt af sine mor.
Den blå jakke af mærket Prada har kronprinsesse Mary tidligere båret, blandt andet i 2011 hvor hun deltog i et Mary Fonden-arrangement i Esbjerg.
Prinsesse Josephine havde også lånt en sød bluse med glimtende detaljer på kraven af mærket MiuMiu.
Som en lille, kær detalje matchede tvillingbror, prins Vincent, med sit slips.
Efter gudstjenesten i Vor Frue Kirke kørte den kongelige familie til Langelinie, hvor der var privat frokost på Kongeskibet Dannebrog.