Ingen kommentarer på valgdagen: Derfor har Mary og Frederik valgt at være tavse
Kronprinsesse Mary og kronprins Frederik tager tirsdag morgen lokal tid hul på et erhvervsfremstød i Hanoi i Vietnam, og tirsdag og onsdag vil Mary og Frederik sætte fuld fokus på dansk knowhow om for eksempel grøn energi.
Samtidig skal det markeres med manér til en Grand Dinner og en festforestilling i Hanoi Operaen, at Danmark og Vietnam kan fejre et fornemt jubilæum.
Det var således i 2021 50 år siden, at de to lande indledte diplomatiske forbindelser.
Mary og Frederik har truffet markant beslutning
Det royale besøg ramler dog sammen med det danske folketingsvalg tirsdag 1. november, og i den forbindelse har kronprinsparret truffet en markant beslutning i respekt for valgdagen og det danske demokrati.
Mary og Frederik vil således ikke udtale sig, komme med kommentarer eller give korte interview til pressens udsendte på selve valgdagen.
Det oplyser Kongehusets kommunikationsafdeling, der anfører, at det er i respekt for valgdagen, at kronprinsen og kronprinsessen altså ikke komme med udtalelser i morgen.
BILLED-BLADET er med kronprinsparret i Vietnam
BILLED-BLADETs udsendte er i Hanoi for at følge kronprinsparrets travle dage i den pulserende storby, og du kan se frem til at få alle de nyeste billeder og videobidder med Mary og Frederik i aktion i Vietnam, hvor der altså er fornem festmiddag på plakaten tirsdag aften lokal tid.