21. jan. 2025
Af Marianne Singer

Invitationerne er sendt ud: Mon dronning Mary tager til Australien til næste år?

Dronning Mary.
Dronning Mary.
Foto: Hanne Juul
Det kan meget vel være, at dronning Mary næste år i april tager til Australien.

Dronning Mary har igennem mange år været dybt involveret i verdens største kvindekonference, Women Deliver.

Tirsdag sendte organisationen invitationer ud på mail til deres næste konference, som sjovt nok finder sted i Melbourne i Australien, hvor Mary, dengang med efternavnet Donaldson, i sine unge dage i en periode blandt andet arbejdede som kundeansvarlig leder hos reklamebureauet MOJO Partners.

Du kan læse mere om, hvad dronning Mary lavede arbejdsmæssigt, inden hun blev kongelig her:

Helt oplagt

Så det kunne være helt oplagt for dronning Mary at kombinere sin interesse for ligestilling og indsats for konferencen med et besøg i Melbourne, hvor hun måske også stadig har venner fra gamle dage, hun kan besøge.

Women Deliver, der har fokus på ligestilling samt piger og kvinders sundhed, rettigheder og trivsel, regner med at kunne samle over 6.500 deltagere fra over 170 lande til konferencen, der finder sted den 27-30. april 2026.

Tidligere har dronning Mary blandt andet deltaget i Women Deliver konferencen i maj 2013 i Kuala Lumpur i Malaysia og i juni 2019 i Vancouver i Canada.

https://imgix.billedbladet.dk/2025-01-21/BB-12336.jpg
Daværende kronprinsesse Mary med kronprinsesse Mette-Marit og hollandske prinsesse Mabel til Women Deliver konferencen i Malaysia i 2023.
Foto: Jesper Sunesen

Som noget helt særligt fandt konferencen, der bliver afholdt hvert tredje år, i maj 2016 afholdt i København med daværende kronprinsesse Mary som protektor.

https://imgix.billedbladet.dk/2025-01-21/BB-13461.jpg
Mary med Mette-Marit og Mabel i København til Women Deliver konferencen i 2016.
Foto: Jesper Sunesen

Læs mere om: