10. okt. 2021
Af Karina Didriksen

Isabella, Josephine og Vincent i Tivoli: Blev underholdt af Anders Bircows børn

Prinsesse Isabella, prinsesse Josephine og prins Vincent.
Prinsesse Isabella, prinsesse Josephine og prins Vincent.
Foto: Dan Mariegaard
Prinsesse Isabella, prinsesse Josephine og prins Vincent var i Tivoli for at se musicalen “Robin Hood”, hvor Anders Bircows døtre medvirker.

14-årige prinsesse Isabella hyggede med sine søskende prinsesse Josephine og prins Vincent i Tivoli lørdag den 9. oktober.

De tre søskende var sammen med erhvervsmanden Fritz Schur, som er ven af familien, i Glassalen for at se premieren på Eventyrteatrets nye musical “Robin Hood”.

https://imgix.billedbladet.dk/20211009_dm_premiere_eventyrteaterets_robin_hood_0048_2.jpg
Foto: Dan Mariegaard

Bircows døtre på scenen

De 10-årige tvillinger sad på hver deres side af storesøster Isabella, imens de på scenen blev underholdt af en masse unge og talentfulde skuespillere, deriblandt to børn, som går i deres fars fodspor.

På scenen stod nemlig 19-årige Sophia og 13-årige Julia, som er Anders Bircows døtre. De har begge været en del af Eventyrteatret i flere år.

Den stolte far og hustruen Marion var naturligvis også til stede på premieredagen i Tivoli.

https://imgix.billedbladet.dk/20211009_dm_premiere_eventyrteaterets_robin_hood_0041_1.jpg
Foto: Dan Mariegaard

Far bliver rørt

- Begge vores døtre er med i forestillingen. Sophia spiller druidernes leder, og Julia spiller Lille Johnna, som er en af Robin Hoods tro væbnere, fortalte Anders Bircow, mens Marion tilføjede:

- Det er tredje gang, de spiller sammen i Eventyrteatret, og det er helt fantastisk at se dem sammen. Vi er så stolte af dem.

- Ja, og jeg skal have lommetørklæderne klar, for jeg bliver så rørt, når jeg ser dem, det er helt forfærdeligt!

Her ses Sophia Bircow i rollen som druidernes leder, Agrona. Hun står i midten i hvidt tøj og med stor hovedbeklædning.

https://imgix.billedbladet.dk/20211009_dm_premiere_eventyrteaterets_robin_hood_0020_1.jpg
Foto: Dan Mariegaard

Her ses lillesøster Julia Bircow i rollen som Lille Johnna. Hun laver en scene med Robin Hood, spillet af Jacob Spang Olsen, som er søn af stuntmanden Martin Spang Olsen.

https://imgix.billedbladet.dk/robinhood-fom-4691-web_1.jpg
Foto: Ole Mortensen

Læs mere om: