24. nov. 2020
Af Ulrik Ulriksen

Joachim og Marie måtte kæmpe for kærligheden

Prins Joachim og prinsesse Marie
Prins Joachim og prinsesse Marie.
Hanne Juul / BILLED-BLADET
Når prinsesse Marie og prins Joachim i dag fejrer deres kobberbryllup, vil de nok tænke tilbage på et lykkeligt ægteskab, men også på de indledende år med deres første møde, forelskelsen og kampen for at holde fast i kærligheden.

Prinsesse Marie og prins fejrer kobberbryllup i dag, den 24. november, og mon ikke de tænker tilbage på 12½ års ægteskab, men også på de indledende år med deres første møde og den store forelskelse samt ikke mindst kampen for at give kærligheden og hinanden en chance.

Marie og Joachims fælles historie

For beslutningen om at vie sit liv til en anden – og tilmed en prins, der før har været gift – er ikke nem, selv om kærligheden nærmest er altoverskyggende.

Joachim og Maries fælles historie indledtes for alvor i 2004.

I efteråret det år blev prinsen separeret fra grevinde Alexandra, og senere mødte han franske Marie Cavallier i Paris.

Herefter fulgte nogle afgørende år, hvor Joachim var i Danmark, mens Marie boede og arbejdede i Genéve i Schweiz.

Fantastisk forår

I foråret 2006 bekræftede prins Joachim endelig, at han var i et forhold med Marie Cavallier.

Kærligheden var ikke givet, og der skulle arbejdes hårdt for at holde den ved lige.

Marie var forsigtig

– Fordi jeg er så fornuftig, kom kærligheden langsomt. Jeg ville ikke give mig selv hen. Jeg ville være forsigtig. Men derefter var jeg ikke i tvivl. Joachim var manden i mit liv, sagde prinsesse Marie til BILLED-BLADET i 2016.

Forholdet på pause

At forelskelsen ikke altid var en dans på roser for parret, blev understreget, da det midt i sommerferien 2006 pludselig kom frem, at Marie og Joachim var gået fra hinanden.

Forholdet var sat på pause.

Dejlig nyhed

Samme år i forbindelse med julen kom heldigvis den dejlige nyhed, at Joachim og Marie igen var et par.

De kunne simpelt hen ikke undvære hinanden, og et halvt år senere blev de forlovet.

Prins Joachim faldt på knæ og friede til sin Marie under en solskinsferie i Tyrkiet.

Meget romantisk

– Det var meget romantisk, sagde prinsesse Marie, da hun og prins Joachim viste deres kærlighed til hele verden på et pressemøde på Amalienborg i forbindelse med den officielle forlovelse.

Ved den lejlighed kunne man på Maries finger se en smuk forlovelsesring i de franske farver – med en blå safir, en hvid diamant og en rød rubin.

– Jeg faldt for hans fantastiske personlighed og godhed. Og hans enkelthed. Og selvfølgelig for hans udseende, sagde prinsesse Marie desuden på pressemødet, hvilket fik Joachim til at smile næsten genert.

Royalt bryllup i Sønderjylland

Det royale bryllup fandt sted den 24. maj 2008. Det var en dybt bevæget og meget lykkelig prins Joachim, der kunne nyde synet af sin elskede i brudekjole træde ind i kirken i Møgeltønder i Sønderjylland.

Med oppe ved alteret havde han sin to sønner, prins Nikolai og prins Felix.

Kærlighed i en moden alder

Biskop Erik Norman Svendsen viede Marie og Joachim og talte under højtideligheden blandt andet om, at parret havde truffet hinanden i en god og moden alder. Derfor havde de brugt både hjerte og forstand til at træffe den helt rette beslutning om at sige ja tak til en tilværelse sammen.

Indtil videre er det blevet til 12½ år som ægtefæller, og mange skønne år venter forude.

Læs mere om: