Julehygge hos Marie og Joachim i Paris: Se prinsessens billeder af familiens hund og de skønneste to nisser
Prinsesse Marie er en flittig fotograf, og hjemme i privaten i Paris i Frankrig tager prinsessen mange billeder i denne søde tid.
Marie og Joachim nyder december sammen med børnene prins Henrik og prinsesse Athena samt familiens hund Cerise.
Prinsesse Marie har haft gang i kameraet
I dag kan man på kongehusets officielle Instagramprofil nyde fine billeder af Cerise og et par fine nisser, som er fulgt med familien fra Danmark til Frankrig.
I teksten til billederne, som prinsesse Marie har taget af hunden Cerise og de fine små nisser kan man læse følgende:
“Hjemme i Paris har Deres Kongelige Højheder Prins Joachim og Prinsesse Marie fundet de små julenisser frem, så nu er familiens hund Cerise for alvor kommet i julestemning.
Nisserne har fulgt med familien fra Danmark, og de spreder julehygge for både to- og firbenede familiemedlemmer i december måned.”