22. dec. 2024
Af Ulrik Ulriksen

Julekrise ærgrer prinsesse Marie: Jeg er lidt skuffet over mig selv

Prinsesse Marie
Prinsesse Marie
Foto: Hanne Juul
Der er lagt op til en julemiddag med fransk tema, når prinsesse Marie og prins Joachim og deres børn nyder julen sammen med Maries franske mor.

For prinsesse Marie er det franske køkken noget helt særligt, men hendes livret er dog en dansk julespecialitet.

Om der er dansk julemad på bordet den 24. december, er usikkert, for Marie og prins Joachim og deres børn Athena og Henrik nyder juleaften i Frankrig, hvor de skal være sammen med Maries franske familie.

Naturligvis elsker Marie den gode mad fra det franske køkken, der er verdensberømt.

Der er helt sikkert også franske juledelikatesser på bordet den 24. december, men Maries livret er nu en dansk julespecialitet, som måske får lov at snige sig med på menuen.

Prinsesse Marie med afsløring

Marie afslørede sin livret i forbindelse med tv-dokumentaren ”Prinsesse Maries kamp mod madspild” på DR 1 for et par år siden, og samtidig erkendte hun, at der er lidt julekrise, når hun står i køkkenet og skal præstere.

- Min yndlingsret er flæskesteg, men jeg synes ikke, at jeg er god til at lave det endnu, så jeg er lidt skuffet over mig selv, siger prinsesse Marie i dokumentaren.

Måske er hun god til det nu, for det er trods alt en jul eller tre siden, hun erkendte skuffelsen over flæskestegsproblemet.

Læs mere om: