Kæmpe forskrækkelse! Dronning Mary påkørt af scooter
Da dronning Mary torsdag hilste på de mange fremmødte i Nuuk, kom hun ud for en frygtelig forskrækkelse.
Ifølge Ekstra Bladet blev dronningen påkørt af en scooter.
Mediet, som også har en video af hændelsen, har fået bekræftet påkørslen af kongehusets kommunikationsafdeling.
Ydermere lyder det, at ingen – hverken Mary eller scooterens fører – kom til skade ved sammenstødet.
I videoen, som Ekstra Bladet er i besiddelse af, ser man Mary hilse på de fremmødte, da en scooter pludselig kører ind i hende.
Mary vælter ikke, men mister balancen og er tydeligt rystet efter sammenstødet.
En PET-vagt kommer til og siger "Tilbage med dig", hvortil scooterens fører siger "Jeg ved ikke, hvad der skete".
I linket herunder forklarer politiet, hvorfor manden kom til at køre ind i dronningen.