Kæmpe lettelse! Frederik og Mary så faktisk ud til at være overraskede
Kronprinsesse Mary og kronprins Frederik fik en flot modtagelse, da de ankom til markeringen af dronning Margrethes 50-års regeringsjubilæum på Københavns Rådhus.
Da kronprinsparret steg ud af deres kronebil foran Rådhuset, kunne de for alvor se, at pladsen var helt fyldt til bristepunktet.
Det kan du se alt om i vores live-dækning af ankomsterne til lørdagens kongelige familiefestfest.
Mary og Frederik var glade for at se de mange mennesker
Der var simpelthen sort af mennesker parate til at juble over de kongeliges ankomst til festen.
Mary og Frederik så faktisk ud til at være en smule overraskede over at se SÅ mange mennesker foran rådhuset, og både kronprinsessen og kronprinsen vinkede og smilede længe til den mange jublende fans.
Stor lettelse
Fra arrangørernes side var der en smule nerver på forud for den kongelige families ankomst, for var de lokale overhovedet klar over, at der var kongelig fest på rådhuset, og ville der være god stemning på Rådhuspladsen med mange glade mennesker?
Det viste sig, at der ingen grund var til bekymringer overhovedet, for folkefesten på Rådhuspladsen var helt fantastisk med masser af mennesker i herligt humør.