8. okt. 2024
Af Josephine Sjelhøj

Kæmpe overraskelse! Dronning Margrethe ankommer til Amalienborg

Dronning Margrethe.
Dronning Margrethe.
Foto: Hanne Juul
Dronning Margrethe ankom til Amalienborg tirsdag formiddag.

I disse dage er kong Frederik og dronning Mary værter for et statsbesøg fra Islands præsident Halla Tómasdóttir og hendes mand, Björn Skúlason.

Ifølge det officielle program er det kun kongeparret samt prinsesse Benedikte, som skal deltage de næste par dage. Dronning Margrethe er sygemeldt efter en faldulykke, og er af naturlige årsager ikke en del af det officielle program.

Derfor var det en kæmpe overraskelse for alle, da dronning Margrethe pludselig ankom til Amalienborg tirsdag formiddag.

BILLED-BLADETs udsendte på stedet fortæller, at dronning Margrethe ankom til Amalienborg kort efter klokken 10.30.

Ifølge BILLED-BLADETs hofreporter, Marianne Singer, havde dronning Margrethe et privat ønske om at møde det islandske præsidentpar.

Billeder fra slotspladsen viser, at den tidligere regent ankom i bil til Amalienborg.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-10-08/_2SL7013.jpg
Dronning Margrethe ankommer til Amalienborg.
Foto: Søren Jul Lamberth

Dronning Margrethe er i øjeblikket sygemeldt efter sin voldsomme faldulykke i september. Det er derfor første gang, at man ser hende siden da.

Under faldet fik dronningen en skade omkring nakkehvirvlerne samt et brud på venstre hånd. Hun skal derfor bære stiv halskrave de kommende måneder.

Læs mere om: