Kæmpe overraskelse efter et års fravær! Grev Felix ankommer til dronning Margrethes premiereaften
Wow! Sikke en overraskelse - blandt de mange fornemme gæster lørdag aften ved repremieren af balletten Nøddeknækkeren i Tivolis Koncertsal er også grev Felix, 22, yngste søn til prins Joachim og grevinde Alexandra.
Sidst han viste sig i offentligheden ved et kongeligt arrangement var ved julegudstjenesten i Aarhus domkirke for knap et år siden, den 25. december.
Derudover delte kongehuset fine billeder af den unge greve, da han den 22. juli fejrede sin 22-års fødselsdag på Château de Cayx i Frankrig sammen med sin familie:
Det var kun dronning Margrethe og prinsesse Benedikte, der var nævnt som deltagere fra kongefamilien ved repremieren af Nøddeknækkeren i den kongelige kalender.
Dronning Margrethe står bag familieballettens scenografi og kostumer.
Grev Felix var også med til premieren på "Snedronningen" i Tivoli i 2021, hvor han roste sin farmors kreative evner.