20. mar. 2025
Af Marianne Singer, Ulrik Ulriksen

Kæmpe overraskelse: Grev Felix på den røde løber på fars store aften

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere Marketing cookies.

Instruktør Jesper H. Grand og executive producer Anna Von Lowzow fortalte, at prins Joachim, som desværre ikke kunne være til stede, havde sommerfugle i maven før premieren.
Marianne Singer
Det er en dejlig overraskelse, at grev Felix torsdag aften ankommer til biografen Imperial, hvor der er gallapremiere på hans far, prins Joachims nye dokumentarfilm Hærvejen.

Sikke en festaften!

Og nu også med en uventet og meget fornem gæst - grev Felix ankommer torsdag aften til den røde løber i Imperial i det indre København til gallapremieren på hans far, prins Joachims nye dokumentarfilm Hærvejen.

Grev Felix kan med de mange andre gæster se frem til en enestående naturfilm om prins Joachim og forfatter Steffen Jacobsens vandretur langs Danmarks ældste vej.

"Prins Joachim og forfatter Steffen Jacobsen er i filmen på vandretur ned gennem Jylland – med sig har de egne livshistorier som Prins til Danmark og som første klasses mønsterbryder. En billedskøn naturfilm med mere end blot et par livskloge ord med på vejen." lyder det blandt andet i pressematerialet.

Til juni 2025 får hele Danmark mulighed for ligeledes at se filmen, når Hærvejen forventes at have tv-premiere på DR1.

Det er CPH:DOX og Nordisk Film Production der afholder verdenspremiere på den royale dokumentarfilm, der er instrueret af Jesper H. Grand.

Grev Felix, 22, søn af prins Joachim og grevinde Alexandra, bor i København.

Han studerer Business Administration and Service Management på Copenhagen Business School.

Mere om: